Teams Connect - en af de bedste nyheder fra Microsoft Ignite 2021

Samarbejde med samarbejdspartnere og kunder i Microsoft Teams er nu blevet så meget nemmere med Teams Connect.

Hvis nogen af jer har prøvet at dele en kanal i Microsoft Teams med nogen fra et andet firma, så vil I vide at det rent teknisk fungerer, men at det ikke virker i praksis. Brugeren skal skifte mellem sin egen organisation og andre organisationer og man får ikke notifikationer før man skifter. Samtalen og samarbejdet dør ud.

Teams Connect gør samarbejde praktisk og muligt

Derfor er det fantastisk, at Teams Connect nu løser dette. Når den nye feature ankommer til jeres Microsoft 365, vil I se en ny mulighed, når I opretter en kanal i Teams: ”Shared”.

En kanal, som er ”Shared”, kan I dele med brugere fra andre organisationer og det fantastiske er, at kanalen optræder som deres egen kanal og de kan dermed samarbejde i denne kanal på lige fod med de kanaler, som de har internt i deres egen organisation. Det bliver en afgørende forskel for samarbejdet på tværs af organisationer.

Et velkendt trick, som folk har brugt før, er at arrangere et møde med dem man vil samarbejde med og så fortsætte med at bruge mødechatten flere måneder senere til at dele dokumenter og samarbejde. Det er en OK løsning, men det er en chat og ikke et samarbejdsrum, så det er ikke optimalt. Styring og governance af indholdet samt delagtiggørelse af indholdet i en mødechat kan nemt gå imod organisationens politikker.

Teams Connect kan ende i kaos

Hvis du er del af en lidt større organisation, så er du måske lidt bekymret over denne nyhed, samtidig med du selvfølgelig godt kan se idéen med samarbejde på tværs af organisationer. Hvordan sikrer man, de rette personer er medlem af de rette kanaler og hvordan undgår man at drukne i administrativt arbejde med at dele adgange mellem to organisationer i tæt samarbejde?

IntraActive Connect fuldender Teams Connect

Vores IntraActive Connect-produkt er løsningen på denne problematik. IntraActive Connect kobler to organisationer sammen og opretter automatisk de rette gæstebrugere det korrekte sted, baseret på et væld af regler som kan sættes op i f.t. de to organisationers behov.

Niels Brinch
Manager, Products
+45 60 69 09 00
niels.brinch@fellowmind.dk