Problemknuser med hjertet på rette sted

Munter er det første ord, der springer til hovedet, når man taler med Heidi Wahl, Souschef for Modern Work afdelingen i Fellowmind Tyskland. Hun er en entusiastisk historiefortæller, og i weekenden nyder hun at bygge Gravitrax eller lange gåture i naturen. Hun er en stor fan af halvfjerdserdesign, og hun er ifølge sig selv en nørdet Harry Potter freak, som har Harry Potter sokker på, når hun fremlægger om hybrid work til konferencer.

Fordommen om at IT-folk skulle være kedelige eller uden sans for romantik bliver uomtvisteligt afkræftet, når man møder Heidi. Hun blev juridisk gift i december sidste år; en romantisk dag fyldt med solskin og en lille ceremoni med familien og nogle få venner. Men hun glæder sig til at fejre ægteskabet med et større kirkebryllup sammen med alle deres venner og tætte kolleger til foråret.

Expert Heidi marble track

Føles som familie

Disse kolleger har spillet en afgørende rolle for at holde Heidis motivation i vejret igennem alle hendes syv år for Fellowmind. ”De vil altid hjælpe dig, ligegyldigt hvor travlt de har. I det her team er du aldrig alene. Det er fedt at vide, at du altid kan regne med dem. Da jeg først hørte om integrationen af de 12 brands til One Fellowmind, var jeg lidt nervøs for, om vi ville miste vores familiestruktur. Men mest af alt er jeg begejstret for muligheden for at samarbejde med andre Europæiske teams og lære af hinanden.”

Det der er unikt ved Fellowmind er, at vores fokus ikke er på teknologi, men på mennesker. Målet er ikke at implementere et nyt teknologisk værktøj, men at gøre vores kunders arbejde nemmere.

Heidi Wahl

Heidi har flere roller i det tyske Fellowmind team. Hun er en Modern Work specialist, Souschef for Modern Work afdelingen, teamleder for onboarding af nye medarbejdere, og leder af det internationale Adoption Change Management fællesskab. ”Min styrke er at være teamets arkitekt. Jeg går ikke ned i detaljerne, men bruger mit helikopterperspektiv til at se, hvor der er brug for min hjælp. Der bidrager jeg så med mit eget perspektiv.”

Nøglen er at hjælpe dine medarbejdere

”Det der er unikt ved Fellowmind er, at vores fokus ikke er på teknologi, men på mennesker. Målet er ikke at implementere et nyt teknologisk værktøj, men at gøre vores kunders arbejde nemmere. For eksempel, så ønsker firmaer ikke et nyt intranet, men en løsning til at informere, forene og inspirere deres medarbejdere. For at få indsigt i alle de forskellige ønsker, er det vigtigt at tale med en masse af vores kunders ansatte.”

Expert Heidi Wahl

Adoption Change Management

En kundecase, der beviser effekten af denne tilgang, er en førende international leverandør af høj-kvalitets vindue-, dør- og facadesystemer. De havde allerede arbejdet med tre andre Microsoft partnere, men manglede noget fokus på adoption change management. Heidi og hendes team talte med en masse ledere og medarbejdere. Sammen gennemtænkte de hvad der ville hjælpe firmaet bedst, og derved udpegede de ambassadører for ny teknologi, som kunne hjælpe deres kolleger internt. ”At skabe intern support er måske den vigtigste del. Du kan ikke tvinge folk til at bruge Teams eller SharePoint. Folk skal virkelig selv ville det.” Nu er udrulningen ved at finde sted; træning af 6.000 mennesker verden over i, hvordan de skal håndtere dokumenter, og hvordan de får de meste ud af deres videokald. ”Vi startede som en serviceyder, men nu er vi en ægte partner.”

Hvordan kan IT hjælpe dig?

Heidi har også et råd til organisationer: ”Hvis I gerne vil være en succesfuld virksomhed – uanset hvilken industri I sidder i – så skal I digitalisere. Alle ved det, men ikke alle gør det. En vigtig pointe i den forbindelse: det er ikke IT-afdelingen, som er ansvarlig for jeres virksomheds digitalisering. Det er alle jeres medarbejdere, der hver især skal tænke over, hvilke IT-løsninger ville kunne hjælpe dem i deres arbejde. På den måde kan I starte en effektiv digitaliseringsproces.”