Business Hacking

Hold op med at jagte enhjørninger og kom i gang med at forbedre din virksomhed her og nu

Fellowmind har netop afholdt vores tredje årlige ”Business Hacks” konference, og i den anledning vil jeg godt gøre status over begrebet og konceptet Business Hacks.

Da vi lancerede konferencen i 2017, var der ikke umiddelbart, i hvert fald ifølge Google, nogen andre, som brugte begrebet. Anno 2019 er der flere hits på Google, men ikke nogen rigtig konsistent anvendelse, så jeg føler stadig, at jeg kan tillade mig at sige, at det er vores koncept.

Efter at have arbejdet med begrebet i 3 år, så synes jeg ikke det har tabt pusten. Tværtimod. Det virker mere relevant end nogensinde før. Der er fortsat et enormt fokus på digitalisering og digitale forretningsmodeller, men hvor ”digitalisering”, og ikke mindst ”digital transformation” og ”disruption”, ligesom ”innovation” for 10 år siden, har potentialet til at gøre folk lange i blikket og få dem til at sidde lidt uroligt i stolen. Løftet om radikalt forandrede forretningsmodeller er erstattet af indsigten i, at meget af det ofte er enten lidt varm luft eller i bedste fald benhårdt arbejde. Og dyrt.

Skal alle virksomheder disruptes?

Misforstå mig ikke. Virksomhederne skal ikke strategisk holde op med at fokusere på nye digitale forretningsmodeller, men måske skal den jagt suppleres med noget andet. Her og nu. Opfordringen herfra skal derfor lyde på at have lidt mindre fokus på at jagte enhjørninger, og så i stedet have mere fokus på at gøre en forskel her og nu.

Når man taler om digitalisering, ligesom da man talte om innovation for 10 år siden, er der en tendens til at fokusere på de store disruptions, eller de såkaldt radikale innovationer, som helt grundlæggende forandrer brancher og industrier. Det er selvfølgelig også de mest forførende historier og de casestudies, man helst vil læse på sin MBA, og det er svært ikke at blive fascineret af nystartende virksomheder, som på rekordtid bliver milliarder værd.

Men omvendt så glemmer man hurtigt, at det ikke er alle brancher eller virksomheder, som nødvendigvis kan eller skal disruptes. Fødevarer skal stadig produceres, varer skal stadig fragtes og service skal stadig leveres. Der er rigtig meget, som vil være ”business as usual”, også i en stadigt mere digital tidsalder. Konkurrencen og truslerne kommer ikke nødvendigvis fra radikalt anderledes forretningsmodeller, men først og fremmest fra konkurrenter, som gør tingene bare lidt bedre, og er bare lidt hurtigere til at udnytte de nye muligheder, teknologien giver.

Er taxi-branchen og Uber et godt eksempel på disruption?

Ét af de hyppigst nævnte eksempler på disruption er Uber, som med en radikalt anderledes forretningsmodel end de traditionelle taxi-selskaber har potentialet til at ændre den branche. På papiret ligner det også en radikal innovation, da man ikke køber hverken biler eller hyrer chauffører, men ved hjælp af digital teknologi lader brugerne fragte hinanden. Ret hurtigt er der dog opstået en stor gruppe af professionaliserede Uber-chauffører, som udgør de primære chauffører, hvorfor Uber egentlig bare er et taxi-selskab med en meget konkurrencedygtig omkostningsstruktur, da de har lavere omkostninger til flåde og chauffører.

Spørgsmålet er dernæst, om Uber overhovedet ville have været en trussel, hvis de traditionelle taxi-selskaber havde fulgt med tiden og løbende optimeret deres service med de muligheder, der er – digitale såvel som ikke-digitale. I hvert fald vil jeg mene, at der er et stort potentiale for traditionelle virksomheder for at holde sig konkurrencedygtige og undgå at blive disrupted, hvis de fokuserer benhårdt på at udvikle deres produkter og services og i høj grad udnytter mulighederne i teknologi, som de måske allerede har investeret i, eller nemt kunne få til rådighed. Altså, at fokusere på værdiskabelsen her og nu, og fokusere lidt mindre på håbet om at kunne finde en helt ny forretningsmodel.

Inspirationskilder til Business Hacks

Tilbage til Business Hacks. Begrebet er altså opstået ud fra et ønske om i højere grad at se på, hvordan man kan forbedre sin forretning her og nu med de muligheder, som man måske allerede har til rådighed, eller som man nemt kan erhverve.

Begrebet er i høj grad inspireret af fænomenet ”life hack”. Et Life Hack er en lille smart genvej i hverdagen, hvor man ved at anvende velkendte ting på en ny eller anderledes måde kan spare sig selv for besvær. En Google-søgning på ”life hack” giver utallige eksempler.

To af mine egne favoritter er glimrende eksempler på Life Hacks:

  • Brug en tyk ydre løgring til at holde på ketchup eller anden sauce, når burgeren skal samles, så slipper man for at det render ud
  • Sæt en elastik over åbningen af en malerspand og brug den til at tørre penslen af i fremfor siden på spanden, så undgår man, at malingen løber ned af spanden og gør den svær at lukke ordentligt igen
life-hacks.jpg

Går man mere leksikalt til værks, så betyder ”hacking” følgende:

hacked, hack·ing, hacks

1. To cut or chop with repeated and irregular blows: hacked down the saplings.
2. To make or shape by hitting or chopping with a sharp implement: hacked a trail through the forest.
3. To alter (a computer program): hacked her text editor to read HTML.
4. Slang To cope with successfully; manage.
5. To write or refine computer programs skillfully.
6. A program that makes use of existing often proprietary software, adding new features to it.
7. A clever modification or improvement.

Det er i høj grad betydningerne 4, 5, 6 og 7, som vi sigter til. Men det umiddelbart negative ved betydning 1, 2 og 3 har også en berettigelse. Det handler om at gøre noget intelligent og smart, men det handler også om at gøre det hurtigt og med fokus på at skabe hurtig værdi.

Idéen om at gøre noget med fokus på at skabe hurtige resultater her og nu med fokus på forretningen er ikke unik. På sin vis er det også i vid udstrækning, det man gør i forbindelse med agil udvikling, hvor man bryder udviklingen af større programmer ned i korte sprints, hvor hvert eneste sprint i princippet skal levere et færdigt produkt med egen værdi. Fra procesoptimeringer med LEAN kender man begrebet Kaizen, som egentlig er den væsentligste del af processen. Det er ikke de initielle procesforbedringer, men snarere evnen til konstant at se og implementere forbedringer. Også fra mange af de store software-giganter er vi ved at vænne os til, at alt er i ”perpetual beta” – aldrig færdigt, altid under forbedring.

Idéen med business hacking er således en konstant indsats for at skabe forbedringer med de forhåndenværende midler. Selvfølgelig i en strategisk kontekst, og selvfølgelig med en retning. Men med fokus på værdiskabelse på dage, uger, måneder fremfor år. Nålestiksoperationer fremfor ”big bangs”.

En definition af Business Hacks

Vi har defineret Business Hacks som følger:

Et Business Hack…
…løser effektivt en dag til dag udfordring
…eller muliggør nye forretningsmuligheder

…ved at anvende allerede eksisterende teknologi på en ny måde
…eller ved at tilføje et enkelt nyt element, fx et add-on, en kompetence, eller bare tænke processen anderledes

Eksempler på Business Hacks

Der vil være utallige eksempler på mulige Business Hacks i forskellige virksomheder, og en af de vigtigste forudsætninger for succes vil være at træne sig i at få øje på dem. Ikke ulig den tidligere nævnte Kaizen proces i forbindelse med LEAN projekter – det handler om at oparbejde en evne til konstant at se muligheder.

Her er 2 eksempler fra ting vi selv går og laver:

Eksempel 1: Office 365

Mange (efterhånden stort set alle større) virksomheder har investeret i Microsoft Office 365, og har ofte udrullet mail, OneDrive, SharePoint og et par andre velkendte teknologier. Men der er mere end 25 services i pakken og 80% ligger ofte uudnyttet hen. Parallelt hermed har PMO kontoret et strategisk mål om at effektivisere eksekvering af projekter på tværs af virksomheden; HR skal forbedre onboarding processen og kvalitetsafdelingen skal sikre, at alle arbejder efter korrekte retningslinjer, så en relevant ISO-standard kan opretholdes. Alle vil de umiddelbart kigge efter egne processer, egne tools og lægge egne planer. Selvom der er rigtig gode muligheder for at skabe resultater her og nu med allerede eksisterende teknologi.
PMO bør tage et kig på Planner, HR på Flow og kvalitetsledelsen bør overveje om ikke det egentlig er vigtigere, at information og dokumenter ligger tilgængeligt dér, hvor medarbejderne samarbejder i det daglige på Office 365 fremfor i en ny silo af et kvalitetsledelsessystem.

Eksempel 2: RPA

RPA betyder ”Robotics Process Automation”. Det lyder voldsomt avanceret, og som om det er svært, men RPA er i dén grad business hacking. Udgangspunkt for RPA er nemlig at anvende teknologi til at binde eksisterende systemer sammen ved at emulere brugeradfærd. Altså, f.eks. emulere at en bruger læser noget i ét program og så indtaster det i én formular. Med lidt simpel konfiguration kan programmet fremover gøre det i stedet for brugeren og derved både frigøre ressourcer, men også fjerne kilder til fejl. Når de banale procesoptimeringer er lavet, så kan man give sig i kast med at tilføje egentlig intelligens i processen og måske se på egentlig AI (kunstig intelligens) til at analysere input og foretage beslutningsstøtte.

Nu er der måske et par RPA- konsulenter, som vil kaste sig over mig og sige, at man ikke bare må gå i gang med at hacke forretningsprocesser. Det kræver strategi, forberedelse, struktur og governance. Det er selvfølgelig korrekt, men mindsettet kan og skal stadig være at skabe resultater på dage, uger, måneder og ikke år. At starte RPA rigtigt op, er netop at træne organisationens evne til kontinuerligt at se og implementere forbedringer.

Det er måske også et løfte, som rummer en vis lettelse for topledelsen, som så brændende ønsker den digitale transformation. Efter at topledelsen i årtier har anskuet IT som en omkostning, som skulle holdes nede, så er det ikke nogen overraskelse, at den første melding fra IT ofte er, at det vil man gerne være med til, men det kræver bare liiige et omfattende moderniseringsprogram af 3-5 års varighed før alle systemer er moderne nok til at understøtte en digital forretningsmodel. Her giver RPA nogle helt oplagte muligheder for at realisere forbedringer med det, som er udgangspunktet nu. Samtidig er det god træning for organisationen i at tænke digitalt, mens vi venter på de store forbedringer.

Igen, er man, som de fleste virksomheder er, på Office 365 eller Dynamics 365, så har man Flow og PowerApps til rådighed, som netop er et par nemt tilgængelige værktøjer til at binde programmer sammen med processer og enkle grænseflader. Udgangspunktet er ikke de store udskiftninger og moderniseringer, men værdiskabelsen her og nu. Og er man gået ned ad den vej, så er det også enkelt at tilkoble nye avancerede robotics services som machine learning og bots. Ofte vil en iterativ og eksperimenterende tilgang være en langt bedre vej til succes end den mere forkromede ”big bang” vej.

Hvordan kommer man i gang med Business Hacks?

Der er naturligvis tonsvis af andre eksempler på mulige Business Hacks. Selvfølgelig kan der mangle et IT-værktøj hist og her, men ofte mangler der snarere forretningsmæssig udnyttelse og forankring af de værktøjer, som allerede findes. Tilbage til udgangspunktet, så er problemet ikke altid den digitale transformation, men den digitale adoption – altså ikke fornyelsen, men snarere udnyttelsen af teknologien.

På den måde er Business Hacks i sidste ende tæt relateret til to klassiske problemstillinger vedrørende succesfuld digitalisering: samarbejdet mellem IT og forretningen samt adoption.
Samarbejdet mellem IT og forretningen er som den gode gamle diskussion om hønen og ægget. Skal IT lære forretningen at ibrugtage ny teknologi, eller skal forretningen være kravstiller til IT om, hvad der er brug for? Svaret er hverken-eller og både-og. Succesfuld digitalisering starter med, at virksomheden kommer ud over den fortærskede diskussion og forretningen tænker IT som en selvfølge, og IT omvendt tænker forretning. Det kræver to øjne at stille rigtig skarpt og se Business Hacks – forretningens og ITs. Business Hacks er mulige præcis i det mudrede vand mellem teknologiske muligheder og forretningsbehov.

Adoption, eller det vi i tidligere dage kaldte forandringsledelse, er på trods af lovordene stadig mange steder en disciplin, som står i skyggen af de mere håndfaste investeringer i udstyr og udvikling. Transformationen til Cloud-teknologi har mange steder frigivet ressourcer til mere fokus på forretningen, men vi ser fortsat, at indsatsen sjældent rækker til at få udnyttet bare en brøkdel af løftet i den nye teknologi. Igen, så er Business Hacks en fremragende måde at arbejde med Adoption på i praksis. Identifikationen og den løbende implementering af små forbedringer og resultater sammen med forretningen er den perfekte møde løbende at øge anvendelsen af teknologien på. Som allerede tidligere nævnt: små kontinuerlige nålestiksoperationer er vejen til succes. Ikke opslidende ”big bang” udrulninger. Den eneste ulempe er, at det kræver stamina. Det er en vedblivende indsats og ikke noget, som stopper efter 3 måneder.

Så sidder du nok og tænker, at du godt vil i gang med Business Hacks og gerne vil skabe hurtige resultater og drive virksomheden fremad ved at udnytte de mange muligheder, så er her nogle grundprincipper:

  • Meget tæt samarbejde mellem IT og forretning, optimalt uden at skelne mellem de to
  • Stort fokus på adoption – teknologianvendelsen fremfor implementering
  • Identificér og implementér nålestiksoperationer, ikke store projekter
  • Oparbejd evnen til at ”se” mulige Business Hacks både ved at være orienteret om hvilke teknologiske muligheder, der er til rådighed, men også ved at kende forretningen indgående

God fornøjelse!

Jeg hører rigtig gerne fra dig. Giver konceptet mening? Kan du se relevansen? Hvordan kan det blive endnu stærkere, hvad savner du at få belyst. Sig også gerne til, hvis du bare gerne vil have en dialog om, hvordan jeres digitale transformation kan blive lidt mere konkret og få lidt mere fokus på værdi på den korte bane.

Kontakt

Gorm Priem
Executive Director, Denmark
+45 27 22 33 22
gorm.priem@fellowmind.dk