Adserballe & Knudsen A/S understøtter effektivt organisationens behov med WorkPoint 365-løsning

Fellowmind har på rekordtid implementeret WorkPoint 365 Projektstyring hos Adserballe & Knudsen til glæde for både ledelsen og medarbejderstaben.

Adserballe & Knudsen er en fremadstormende entreprenørvirksomhed med særlige kompetencer inden for byggestyring af komplekse sager og beskæftiger mere en 150 medarbejdere.

Adserballe & Knudsen A/S anvendte førhen fildrev til opbevaring af data (korrespondance, dokumentation og tidsplaner) i forbindelse med byggestyringsprojekter. Denne dataopbevaring understøttede dog ikke fuldt ud medarbejdernes behov for at kunne arbejde offline eller med begrænset adgang til et netværk.

Derfor implementerede Adserballe & Knudsen i første omgang en ny IT-løsning fra en anden leverandør. Det viste sig dog hurtigt, at løsningen ikke kunne håndtere synkroniseringen af de store projektplanfiler, som medarbejderne ønskede at kunne tilgå, når de var offline.

Effektivt samarbejde sikrede hurtig implementering

Valget faldt derfor efterfølgende på WorkPoint 365 Projektstyring, der i langt højere grad understøtter organisationens og medarbejdernes behov. Med hjælp fra Fellowmind gennemførte Adserballe & Knudsen implementeringsprojektet i et komprimeret agilt forløb, hvor den tætte dialog sikrede, at løsningen på kort tid var klar til aflevering; endog under det estimerede budget og med et udvidet scope.

Fleksibelt projektarbejde med WorkPoint

WorkPoint 365-løsningen har flere fordele. Først og fremmest sikrer den, at medarbejderne let kan tilgå og arbejde med alle ønskede filer offline. Samtidig får ledelsen det nødvendige overblik over projekternes fremdrift og status og har nemt ved at fremsøge relevante projektinformationer.

Derudover understøtter løsningen samtidig en række andre vigtige processer. Her kan blandt andet nævnes udarbejdelse af staderapporter og risikostyring af det enkelte projekt. Løsningen bevarer den hidtidige dokumentstruktur, hvilket har hjulpet medarbejderne med hurtigt at finde sig til rette i det nye værktøj.

Vi har været glade for samarbejdet med ProActive og vores valg af WorkPoint365

Jakob Kock, Udviklingschef

Kontakt

Mikkel Aude
Executive Director, Denmark
+45 27 22 33 67
mikkel.aude@fellowmind.dk