Studentermedhjælper med fokus på udbud

Vil du være med til at styrke et af Danmarks førende IT-konsulenthuses position? Og har du igennem dine studier fået vækket en interesse for udbudsprocesser? Så er det netop dig vi leder efter til at assistere vores Bid Management team.

Dit team og din rolle 

Du kommer til at indgå i vores Bid Management team, som sørger for at særligt de større offentlige kontrakter bliver vundet i et marked med hård konkurrence. Heldigvis hjælper det, at vi er blandt de bedst brandede it-konsulentvirksomheder i Danmark og en førende Microsoft-partner.

Som studentermedhjælper vil du primært beskæftige dig med følgende opgaver som assistance til Bid Manageren:

  • Bidrage med at skrive vindende tilbud – primært til større offentlige kontrakter
  • Sikre compliance med krav i udbud
  • Håndtere forespørgsler på vores eksisterende rammeaftaler
  • Vedligeholde og opdatere standardmateriale og kundereferencer
  • Optimere processen fra modtagelse af et udbud til kontraktunderskrift

Teamet, som vil bestå af dig og to andre, går på tværs af de øvrige teams i organisationen afhængigt af hvilket teknologisk område, som udbuddet omhandler. På den måde får du indblik i de forskellige aspekter af it-kontrakter og leverancer.

Dine kompetencer 

Du er enten i gang med din bachelor- eller kandidatgrad. For at trives i jobbet er det vigtigt, at du har en interesse for udbudsprocesser. Det kan f.eks. være at du har haft udbudsret som et valgfag på din uddannelse.

Derudover er det nødvendigt, at du trives med at arbejde struktureret og at du har et skarpt blik for detaljer. Samtidigt skal du være i stand til at have et overblik og prioritere dine opgaver herefter, da du typisk vil arbejde på mange forskellige udbud på samme tid og drive opgaverne selvstændigt. Endeligt har du som minimum en basal forståelse for jura eller IT.

Du skal være ærlig og ligefrem i din kommunikationsform og ikke være bange for at stille spørgsmål eller sige til, hvis du har lavet en fejl. Det er et job og et felt, hvor man hele tiden lærer og gør sig nye erfaringer.

Om Fellowmind

Hos Fellowmind hjælper vi organisationer med at udleve deres strategi ved hjælp af digitale værktøjer. Vores overordnede målsætning er, at mennesker skal have mulighed for at bruge mindre tid på gentagne og manuelle opgaver. Med  teknologiske løsninger kan vi skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde arbejdsgange og relationer til gavn for medarbejderen og organisationen.

Som medarbejder hos Fellowmind vil du opleve, at vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende på et fagligt og personligt plan. Vi har et stort fokus på at man som medarbejder skal have tid og mulighed for at fordybe sig indenfor sit interesseområde og præge sin egen rolle. Denne tilgang bidrager til, at vi kan blive ved med at udvikle vores arbejdsgange. Det er de færreste processer, som er fastlagte og i alle teams er man nysgerrig på at tilegne sig ny viden. Vi anser vores kollegaer som de bedste formidlere af denne viden, og vi løfter derfor i fællesskab ansvaret for udviklingen af ”best practice”.

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående? Og mener du, at du kan gøre en forskel hos Fellowmind, så send dit CV til job@fellowmind.dk og notér ”Studentermedhjælper - Bid Management” i emnefeltet. 

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Bid Manager Jeppe Bertelsen på telefon 2888 8312. 

Tiltrædelse: Efter aftale 

Omfang: Deltid 

Arbejdslokation: Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg C