Senior Udvikler

  • Lokation Aalborg, Aarhus, Frederiksberg, Odense, Roskilde, Skanderborg
  • Erhvervserfaring Senior
  • Jobtype Fuldtid
  • arrow right Ansøg nu

Er du en erfaren udvikler, der brænder for de nyeste teknologier? Har du lyst til at udfordres på at udvikle skræddersyede software løsninger baseret på moderne teknologi til komplekse forretningsbehov? Så må stillingen som Senior Developer i vores Application Innovation-team fange din interesse.

Om teamet og dine opgaver

Som Senior Udvikler i Application Innovation teamet, vil du være med til at omdanne vores kunders forretningsbehov til teknologiske løsninger og koder. Det der adskiller vores team fra de øvrige i organisation er, at vores løsninger er rettet mod mere komplekse forretningsmæssige behov, hvor standardløsninger kommer til kort, og der i stedet må udvikles en skræddersyet applikation.

Til dagligt sidder teamet med større udviklingsprojekter, der kræver, at større grupper af kollegaer arbejder sammen om de enkelte opgaver. Som Senior udvikler vil din rolle i forbindelse med projekterne være at bidrage med dine analytiske evner og din tekniske kreativitet. Helt konkret vil du være ansvarlig for at analysere kundens problemstilling og nedbryde den til en løsning, der er klar til at blive implementeret. Du vil i den forbindelse indgå i den totale udviklingsproces, som både består af design, udvikling og implementering.

Derudover er teamet stadig i gang med at udvikle deres koncept og arbejdsgange. Du vil derfor have mulighed for at præge, ikke bare dit eget arbejde, men hele teamets måde at arbejde på.

Om dine kvalifikationer

Vi forventer at du har

  • En bachelor- eller kandidatgrad rettet mod softwareudvikling
  • Indgående erfaring med softwareudvikling
  • Erfaring med struktureret udvikling og datamodellering
  • Erfaring med C#
  • Gode kommunikative evner, således at du kan kommunikere klart i forbindelse med overlevering af opgaver, hvor det også er nødvendigt, at du er en god lytter, som er opmærksom på dine kollegaers udfordringer


Endeligt vil det være en fordel, hvis du har erfaring med anvendelse af databaser og erfaring med Cloud teknologier herunder Azure.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Michael Bræmer på michael.roune@fellowmind.dk

Om Fellowmind

Hos Fellowmind hjælper vi organisationer med at udleve deres strategi ved hjælp af digitale værktøjer. Vores overordnede målsætning er, at mennesker skal have mulighed for at bruge mindre tid på gentagne og manuelle opgaver. Med teknologiske løsninger kan vi skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde arbejdsgange og relationer til gavn for medarbejderen og organisationen.

Som medarbejder hos Fellowmind vil du opleve, at vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende på et fagligt og personligt plan. Vi har et stort fokus på at man som medarbejder skal have tid og mulighed for at fordybe sig indenfor sit interesseområde og præge sin egen rolle. Denne tilgang bidrager til, at vi kan blive ved med at udvikle vores arbejdsgange. Det er de færreste processer, som er fastlagte og i alle teams er man nysgerrig på at tilegne sig ny viden. Vi anser vores kollegaer som de bedste formidlere af denne viden, og vi løfter derfor i fællesskab ansvaret for udviklingen af ”best practice”.