Senior Frontend-udvikler

Er du en erfaren udvikler, der brænder for at skabe kreative løsninger med fokus på brugervenlighed? Har du lyst til at udfordres på at udvikle skræddersyede software løsninger baseret på moderne teknologi til komplekse forretningsbehov? Så kan det være, at det er dig, der er vores nye Senior Frontend-udvikler.

Om teamet og dine opgaver

Som Senior Frontend-udvikler i Application Innovation, kan du se frem til at indgå i teamets udviklingsprojekter, hvor fokus er på, hvordan teknologiske løsninger kan være et svar på vores kunders forretningsmæssige behov. Du vil i den forbindelse indgå i den totale udviklingsproces, som både består af design, udvikling og implementering. Din rolle vil også dække over at drive løsningernes brugervenlighed gennem hele udviklingsforløbet. Derudover vil du bidrage med dine analytiske evner, som gør dig i stand til at analysere kundens problemstilling, visualisere løsningsrum og nedbryde den til en løsning.

I Application Innovation arbejder vi med de forretningsmæssige behov, som kræver, at vi udvikler en skræddersyet applikation, hvis standardløsninger kommer til kort. Til dagligt sidder teamet med større udviklingsprojekter, der kræver, at større grupper af kollegaer arbejder sammen om de enkelte opgaver. Derudover er teamet stadig i gang med at udvikle deres koncept og arbejdsgange. Der vil således være mulighed for at bidrage til denne proces og således præge, ikke bare eget, men hele teamets måde at arbejde på.

Om dine kvalifikationer

Vi forventer at du har

  • En bachelor- eller kandidatgrad rettet mod softwareudvikling
  • Indgående erfaring med softwareudvikling
  • Erfaring med struktureret udvikling og datamodellering
  • Erfaring med Angular eller React.
  • Gode kommunikative evner, således at du kan kommunikere klart i forbindelse med overlevering af opgaver, hvor det også er nødvendigt, at du er en god lytter, som er opmærksom på dine kollegaers udfordringer


Endeligt vil det være en fordel, hvis du har erfaring med Cloud teknologier herunder Azure.

Ansøgning

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, og mener at du kan gøre en positiv forskel hos Fellowmind og vores kunder, så send din ansøgning samt CV til job@proactive.dk og notér: "Kandidat - Senior frontend-udvikler, Application Innovation" i emnefeltet.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Michael Bræmer på +45 2857 1337.

Tiltrædelse: Efter aftale

Omfang: Fuldtid

Arbejdslokation:

  • København: Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg C
  • Aarhus: P. Hiort-Lorenzens Vej 2A, 8200 Aarhus C

Om Fellowmind

I Fellowmind er vi en kreativ og digitalt orienteret next-gen IT-virksomhed. Vi er en af Europas førende platforme for Microsoft-relaterede ydelser, hvor vores mål er at skabe meningsfulde forbindelser. Fra optimeret drift til moderne arbejde, fra sikkerhed og infrastruktur i skyen til datanalyse og kunstig intelligens.

For os er teknologi en løftestang til at styrke menneskelige relationer og sætte dem i centrum for den digitale fremtid. Vi tror på, at det handler om at få digitale interaktioner til at være mere menneskelige, intuitive og personlige, og at mennesker – takket være automatisering – kan bruge mindre tid på at arbejde med gentagne og manuelle opgaver, så de i stedet kan bruge digital teknologi til at skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde relationer.

Vi er repræsenteret i seks lande, herunder Danmark, Holland, Sverige, Finland, Tyskland og Polen og beskæftiger over 1.600 medarbejdere.