Senior Arkitekt med fokus på dokumenthåndtering

Med masser af opgaver har vi plads til flere på holdet. Vi har gang i mange spændende projekter hos nogle af landets største og mest spændende kunder - og til det mangler vi dygtige folk, der trives med ansvar, udfordringer, de nyeste teknologier og de bedste kollegaer.

Din rolle og dine opgaver som Senior Arkitekt

Som Senior Arkitekt i vores ECM-team vil din primære opgave være at samarbejde med vores forretningskonsulenter omkring design af store dokumenthåndteringsløsninger i O365, hvilket inkluderer 100.000 vis af sager og terabyte af data. I den forbindelse vil du have ansvaret for at omsætte forretningskrav til implementerede dokumenthåndterings løsninger. Det er derfor vigtigt, at du har en viden om dokumenthåndtering, og det vil ydermere være et plus, hvis du har erfaring med regulerede brancher fx det offentlige eller i medicinalbranchen. Derudover vil du være med til at rådgive vores kunder om brugen af O365 til dokumenthåndtering i forhold til bl.a. vidensdeling, procesoptimering samt overholdelse af compliance. Ydermere vil du være beskæftiget med følgende opgaver:

  • Klarlægning af informationsarkitektur, taksonomi, kravsspecifikationer og konfigurationsopgaver
  • Kortlægning af kundens processer, roadmaps, facilitering af workshops og risikostyring
  • Afklaring af rettighedskrav og implementering af sikkerhed med alle de muligheder, der findes i Microsofts Cloud
  • Vid og bred rådgivning i SharePoint og Office 365 - fra informationsarkitektur til compliance mulighederne

Endelig skal du videreformidle dit kendskab til området, så det kan forstås af dem, der ikke helt er på dit niveau. Det skal være tydeligt for kunden, at det pågældende projekt er relevant og bringer værdi for både medarbejderne, processerne og forretningen.

Din baggrund

Vi forventer, at du har erfaring med dokumenthåndtering samt SharePoint/O365, og at du ønsker at arbejde indgående med struktureret dokumenthåndtering. Erfaringen skal gerne kunne gøres op i år og gerne fra en rådgivende rolle - måske som konsulent fra et andet konsulenthus eller fra en intern konsulentlignende stilling i en større virksomhed. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med konfigurationsplatforme som fx WorkPoint, men det er ikke noget, som vi forventer. Sidst men ikke mindst ser vi gerne, at du har en længerevarende uddannelse, da vi mener, at det er et godt udgangspunkt for metodisk og analytisk opmærksomhed.

Andre vigtige kompetencer er blandt andet, at du evner at udvise tålmodighed og professionalisme, når du skal sætte dig ind i kundernes forretning og lytte til deres udfordringer. Du er samtidig komfortabel med at gå forrest, tage initiativ og ansvar. Du vil til enhver tid fokusere på at levere højeste kvalitet og til tiden. Folk har let ved at have tillid til dig og din troværdighed er ikke til salg.

Dit team

Du bliver en del af et etableret team, hvor vi har vidt forskellige baggrunde. Vi er et team, der reelt er en konsolidering af erfarne ansatte, som har arbejdet med området i mange år, og nyere ansatte, som efterhånden er ved at have en solid ballast. Som en del af teamet får du stor mulighed for at være med til at bygge vores løsningsområder op.

Samlet er du derudover ved at være i Fellowmind en del af Danmarks største team indenfor O365, og vi mener det virkelig, når vi siger TEAM; der er altid en hjælpende hånd klar til at bakke dig op, når du har brug for det - både fagligt og personligt. Sammen udfordrer vi kunderne og hinanden, og skaber innovative løsninger hos nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder.

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående? Og mener du, at du kan gøre en forskel hos Fellowmind, så send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og notér "Kandidat - Senior Arkitekt (dokumenthåndtering)" i emnefeltet.

Vi holder samtaler løbende indtil, den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
Omfang: Fuldtid

Om Fellowmind

I Fellowmind er vi en kreativ og digitalt orienteret next-gen IT-virksomhed. Vi er en af Europas førende platforme for Microsoft-relaterede ydelser, hvor vores mål er at skabe meningsfulde forbindelser. Fra optimeret drift til moderne arbejde, fra sikkerhed og infrastruktur i skyen til datanalyse og kunstig intelligens.

For os er teknologi en løftestang til at styrke menneskelige relationer og sætte dem i centrum for den digitale fremtid. Vi tror på, at det handler om at få digitale interaktioner til at være mere menneskelige, intuitive og personlige, og at mennesker – takket være automatisering – kan bruge mindre tid på at arbejde med gentagne og manuelle opgaver, så de i stedet kan bruge digital teknologi til at skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde relationer.

Vi er repræsenteret i seks lande, herunder Danmark, Holland, Sverige, Finland, Tyskland og Polen og beskæftiger over 1.600 medarbejdere.