Sales Executive til Modern Workplace

Kan du rådgive om og sælge Modern Workplace? Svarer du ja til dette, så læs endelig videre. Hvis det også lyder tiltalende at arbejde i en moderne virksomhed, der sætter sine medarbejdere i centrum og som virkelig er på vej frem. Så har vi et job med muligheder til dig!

Hos Fellowmind har vi ’people at heart’ og det gælder kunder såvel som medarbejdere. Som vores kollega får du en central rolle i alt, hvad vi foretager os. Vi mener, at ved at sætte mennesker i centrum, gør det at de kan præstere deres bedste.

Fem gode grunde til at arbejde hos Fellowmind:

  • Vi har det godt og tilbyder et positivt arbejdsmiljø, hvor dine kolleger er engagerede og tager ansvar.
  • Du får mulighed for at blive en del af et attraktivt medarbejderaktieprogram.
  • Vi fejrer vores succeser, drømmer stort - men vi har også hinandens ryg.
  • Et hav af muligheder - dine mål er vores mål. Hos Fellowmind har du altid mulighed for at læse mere, certificere dig og udvikle dine kompetencer.
  • Vi er netop blevet kåret som årets Modern Workplace partner af Microsoft.

Hvordan er vores top Sales Executives?

Vores top Sales Executives hos Fellowmind udstråler tålmodighed, tillid og professionalisme. De har virksomhedsforståelse og sætter sig ind i kundernes forretning og lytter til deres udfordringer. Samtidig er de komfortable med at gå forrest og trives med at arbejde selvstændigt. De er kvalitetsbevidste og fokuserer på at levere højeste kvalitet indenfor aftalt tid og budget.

Hvis det lyder som dig og har du indsigten, evnen og ikke mindst lysten til at skabe overblik over vores kunders mange forskellige muligheder og udfordringer? Ja, så er du måske den Sales Executive vi søger netop nu.

Du er det perfekte match, hvis du kan genkende (det meste) af følgende: 

  • Erfaring som konsulent indenfor Modern. Det kan være, at du i dag er konsulent med et ønske om at arbejde med salg og forretningsudvikling eller måske arbejder du allerede med salg og har et dybere kendskab til problemstillinger, teknologier og løsninger indenfor området
  • Lysten og evnen til at drive salg fra indledende dialog til løbende rådgivning, sparring og relations opbygning.
  • Du ses af kunden som en værdsat rådgiver.
  • Det skal være sjovt at gå på arbejde!

Du kommer til at indgå i vores Engagement Management team og dine primære opgaver vil være at præsentere løsninger og muligheder for kunderne. Du vil få frihed under ansvar til at drive salgsprocessen, herunder facilitering af salgsmøder, forhandlinger og udformning af konkrete tilbud.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med leveranceorganisationen i salgs- og tilbudsprocesserne, hvor de forskellige teams vil understøtte processen med leverancebeskrivelser, scoping, estimater med mere.  Vi giver dig muligheden for at arbejde med salg til både nye og eksisterende kunder, herunder account management.
Du bliver ansvarlig for din egen portefølje, som du får muligheden for at drive og udvikle. Dette gælder både nye og eksisterende kunder, med henblik på et langvarigt strategisk samarbejde. Samtidig med du har friheden til selv at forhandle og indgå kontrakter, vil du også indgå i Bid-teams og have alt den sparring til rådighed du har brug for.

Om Fellowmind

Hos Fellowmind hjælper vi organisationer med at udleve deres strategi ved hjælp af digitale værktøjer. Vores overordnede målsætning er, at mennesker skal have mulighed for at bruge mindre tid på gentagne og manuelle opgaver. Med  teknologiske løsninger kan vi skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde arbejdsgange og relationer til gavn for medarbejderen og organisationen.

Som medarbejder hos Fellowmind vil du opleve, at vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende på et fagligt og personligt plan. Vi har et stort fokus på at man som medarbejder skal have tid og mulighed for at fordybe sig indenfor sit interesseområde og præge sin egen rolle. Denne tilgang bidrager til, at vi kan blive ved med at udvikle vores arbejdsgange. Det er de færreste processer, som er fastlagte og i alle teams er man nysgerrig på at tilegne sig ny viden. Vi anser vores kollegaer som de bedste formidlere af denne viden, og vi løfter derfor i fællesskab ansvaret for udviklingen af ”best practice”.

Ansøgning

Vi håber det netop er dig vi søger, men er du tvivl, så ræk ud til os alligevel. Så tager vi en snak om det.

Send din ansøgning og CV til job@fellowmind.dk og notér ”Kandidat - Sales Executive” i emnefeltet. Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Boris Reinholth Nyland på telefonnummer +45 5353 7570.

Tiltrædelse: Snarest mulig eller efter aftale
Omfang: Fuldtid
Arbejdslokation: På et af vores kontorer i enten København, Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle, Skanderborg, Roskilde eller Aars.