Office Coordinator

Er du en serviceminded person med et smil på læben? Kan du se dig selv i en hverdag, hvor du har en del dialog med både gæster og dine kollegaer og vil blive mødt af mange forskellige udfordringer? Så kan det være det er dig vi søger som Office Coordinator til vores Office Management team på Frederiksberg.

Om dit kommende job

Som Office Coordinator hos os vil du blive en uundværlig blæksprutte, der hjælper med en række forskellige opgaver, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Modtagelse af gæster.
  • Udstedelse og administration af adgangskort til kollegaer og gæster.
  • Servicering af mødelokaler med opdækning og afrydning mv.
  • Mødelokalebookinger.
  • Indkøb og lagerstyring af kontorartikler, varer til kantinen, samt rengøringsartikler.
  • Håndtering af intern og ekstern post.
  • Opfyldning af drikkevarer, kontorartikler mm.
  • Viderestilling af opkald.

Derudover, vil der også være opgaver som:

  • Lettere tasteopgaver.
  • Diverse forefaldende kontor/administrationsopgaver.
  • Facility koordinering (tage kontakt til handymand, vvs’er mv).

Om dine kompetencer

Der kan være flere indgange til stillingen og det er ikke nødvendigt, at du har erfaring fra tidligere receptionsarbejde, men det er blot en fordel. Vi ser dog gerne, at du:

  • Har kendskab til MS Office: specielt Outlook, Word og Excel.
  • Imødekommende, serviceminded og smilende med godt humør.
  • Initiativrig og venter ikke på at andre beder dig løse en udfordring, hvor du kan se et behov.
  • Kan formå at have mange bolde i luften, når tingene går stærkt.
  • Har en vis portion struktur i måden, du tilgår dine arbejdsopgaver på.

Ansøgning

Kan du se dig selv i ovenstående stilling? Så send din ansøgning til job@fellowmind.dk senest torsdag d. 16. juni og anfør ”Kandidat – Office Coordinator” i emnefeltet. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager, Lise Pilensgaard Haar på telefonnummer +45 40 98 92 51.

  • Omfang: Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi imødekommer gerne dine behov og det kan derfor være alt mellem 30 og 37 timer.
  • Tiltrædelse: Snarest mulig eller efter aftale.  
  • Arbejdslokation: Frederiksberg.

Om Fellowmind

Hos Fellowmind hjælper vi organisationer med at udleve deres strategi ved hjælp af digitale værktøjer. Vores overordnede målsætning er, at mennesker skal have mulighed for at bruge mindre tid på gentagne og manuelle opgaver. Med teknologiske løsninger kan vi skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde arbejdsgange og relationer til gavn for medarbejderen og organisationen.

Som medarbejder hos Fellowmind vil du opleve, at vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende på et fagligt og personligt plan. Vi har et stort fokus på at man som medarbejder skal have tid og mulighed for at fordybe sig indenfor sit interesseområde og præge sin egen rolle. Denne tilgang bidrager til, at vi kan blive ved med at udvikle vores arbejdsgange. Det er de færreste processer, som er fastlagte og i alle teams er man nysgerrig på at tilegne sig ny viden. Vi anser vores kollegaer som de bedste formidlere af denne viden, og vi løfter derfor i fællesskab ansvaret for udviklingen af ”best practice”.