Office 365 Solutions Architect

Brænder du for at omdanne forretningsmæssige behov til innovative IT-løsninger baseret på Microsoft-teknologier? Er du skarp på SharePoint, Teams og Office365? Og vil du være kollega med de dygtigste og mest udviklingsorienterede arkitekter? Så kan det være dig, vi ser frem til at byde velkommen som Office 365 Solutions Architect på en af vores lokationer.

Om din kommende rolle

Du får som Office 365 Solution Architect ansvaret for at omsætte forretningskrav til implementerede løsninger. Dette kan være både via udnyttelse og konfiguration af standard funktionalitet, udnyttelse af no/low-code services som Power Platformen, samt gennem design custom løsninger baseret på Azure services. Du behøver ikke at være 100 meter mester i alle disse teknologier, men et bredt kendskab til dem, samt holdninger til, hvornår disse værktøjer bringes i spil er nødvendigt.

Du er både bred og dyb i din viden og erfaring, og dine opgaver vil bl.a. være:

  • Design af SharePoint, Teams og Office 365 baserede løsninger
  • Kommunikation mellem forretning og det tekniske team
  • At være med hele vejen fra afklaring til implementering, hvor kompetencerne strækker

Kort sagt kommer du til at have stor indflydelse på løsningsdesign og indtager derfor en nøglerolle i vores projekter.

Om dine kompetencer

Der kan være flere indgange til stillingen, men som udgangspunkt forventer vi følgende faglige kompetencer:

  • Du har en mellemlang- eller længere videregående uddannelse hvor IT har været et fagligt fokus
  • Du har erfaring fra konsulentbranchen eller alternativt som konsulent i en større projektdrevet organisation
  • Erfaring med dyb konfiguration af SharePoint, Teams og Office 365
  • Erfaring med Power Platformen
  • Overordnet erfaring med udviklingsprojekter og Azure services
  • Erfaring med udrulninger af Office 365

Din professionelle fremtræden

Som person forventer vi, at du ikke er bange for at tage imod nye udfordringer, og du kan tage ansvar for egne leverancer såvel som projektet samlet set. Du har fokus på at levere kvalitet og opfylde kundens behov indenfor tidsrammen, og du formår at holde hovedet koldt, når projektet spidser til. Du sætter en dyd i at dele erfaringer og viden med dine kollegaer, og du trives godt i et lærende miljø, hvor du ser dig selv og dit bidrag som en del af helheden.

Om Fellowmind

Hos Fellowmind hjælper vi organisationer med at udleve deres strategi ved hjælp af digitale værktøjer. Vores overordnede målsætning er, at mennesker skal have mulighed for at bruge mindre tid på gentagne og manuelle opgaver. Med  teknologiske løsninger kan vi skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde arbejdsgange og relationer til gavn for medarbejderen og organisationen. 

Som medarbejder hos Fellowmind vil du opleve, at vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende på et fagligt og personligt plan. Vi har et stort fokus på at man som medarbejder skal have tid og mulighed for at fordybe sig indenfor sit interesseområde og præge sin egen rolle. Denne tilgang bidrager til, at vi kan blive ved med at udvikle vores arbejdsgange. Det er de færreste processer, som er fastlagte og i alle teams er man nysgerrig på at tilegne sig ny viden. Vi anser vores kollegaer som de bedste formidlere af denne viden, og vi løfter derfor i fællesskab ansvaret for udviklingen af ”best practice”. 

Ansøgning

Kan du se dig selv i ovenstående stilling? Så send dit CV med det samme til job@fellowmind.dk og anfør ”Kandidat – Office 365 Solutions Architect” i emnefeltet. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead Brian Zhang Larsen på telefon 4172 3387 (Øst) eller Manager Mads Kildegaard på telefon 4172 3295 (Vest).

arrow right Ansøg nu!