Junior Projektleder

Brænder du for at arbejde med projektledelse på innovative IT-projekter til nogle af Danmarks største virksomheder? Har du lyst til at få erfaring med at agere bindeled mellem kunde og leverandør samt sikre et succesfuldt resultat for begge parter af samarbejdet? Så kan det være dig, vi søger til en stilling som Junior Projektleder på vores kontor i Aarhus.

Om din kommende rolle

Lyder projektledelse på et stort og komplekst IT-projekt som noget for dig? Så er du måske vores nye Junior Projektleder.

Vi søger en ny Junior Projektleder, der skal arbejde fuldtid på et større kundeprojekt indenfor infrastrukturområdet i vores Cloud, Infrastructure & Security team. I rollen får du mulighed for at få afprøvet og udviklet dine projektledelsesevner igennem en stejl læringskurve der aktivt understøttes af feedback, oplæring og træning. Du vil få medansvar for at lede og styre projektet ift. etablerede forretningsmæssige mål og rammer, og undervejs få hjælp og feedback af vores erfarne projektleder, der også arbejder på projektet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at assistere med:
  • At aftale projektgrundlag med vores kunde (leverancer, tidsplan, budget) og assistere med at planlægge udførelse.
  • Den daglige ledelse og styring af projektet i henhold til kontrakt og ud fra klassiske projektlederdyder.
  • Dialogen mellem kunde, kolleger og evt. 3. parts leverandører.
  • Varetage ændringshåndtering og rapportering til styregruppen.
  • Motivere teamet samt planlægge, styre og følge op på arbejdsopgaver.
  • Deltage i tværgående ledelses- og projektrelevante opgaver.
  • Deltage og bidrage aktivt i salgsfremmende aktiviteter.
  • Du skal kort sagt hjælpe med at sikre en succesfuld levering af et projektforløb til vores kunde sammen med en anden erfaren projektleder.

Om dine kompetencer

Der kan være flere indgange til stillingen, og det vigtigste for os er, at du er klar til at lære mere om hvordan man som projektleder lykkedes med at levere succesfulde projekter til vores kunder. Det gælder dog at:

  • Du skal have en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som er relevant i forhold til at agere som IT-projektleder.
  • Det er dog ikke et krav, at du har nogen større teknisk IT-forståelse, men det er vigtigt for os at du har blod på tanden ift. at lære mere herom.
  • Vi forventer, at du har en basal projektledelsesværktøjskasse.
  • Det er en fordel, hvis du har en god økonomi-, og procesforståelse.
  • Det er en fordel, hvis du har en god forretningsmæssig forståelse, og forventer at kunne trives i spændingsfeltet mellem kunde og leverandør, hvor du er i kontrol.
  • Du skal være velformuleret i skrift og tale, på dansk og engelsk
  • Hvis du har relevante erfaringer eller certificeringen indenfor Cloud, Infrastructure, & Security-området kan dette være en fordel i ansøgningsprocessen.

Som person forventer vi, at du enten besidder eller håber på at udvikle følgende kompetencer

  • Du er ansvarsfuld, resultatorienteret og har et godt overblik.
  • Du er struktureret og har øje for detaljer.
  • Du trives med at håndtere forskellige interessenter såvel hos kunde som blandt kolleger
  • Du er god til at kommunikere og har god personlig gennemslagskraft.
  • Du forventer at evne at etablere og vedligeholde relationer på alle niveauer.
  • Du brænder for teamwork.
  • Du har gode kommunikative evner.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi er en virksomhed med et udtalt fokus på faglig og personlig udvikling, så sparring og interessefællesskaber er en naturlig del af vores hverdag. Vi kan tilbyde et stærkt fagligt netværk og en kultur, hvor vi ikke er bange for at hjælpe hinanden. Projektlederne mødes jævnligt og udveksler erfaringer og sparrer omkring konkrete projektsituationer, og vi forventer selvfølgelig, at du vil opnå stor nytte af vores yderst kompetente faglige netværk.

Især i stillingen som Junior Projektleder kan du forvente et ekstra fokus på din oplæring, løbende sparring med andre Projektledere og konsulenter. Derudover prioriterer vi, at du modtager den træning der skal til, for at du excellerer i dit arbejde.

Derfor forventer vi også, at du på sigt vil kunne indtræde i en Projektlederstilling og drive projekter selvstændigt.

Ansøgning

Kan du se dig selv i ovenstående stilling? Så send din ansøgning og CV med det samme til job@proactive.dk og anfør ”Kandidat – Projektleder” i emnefeltet. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristina Sørensen Hilleke på telefonnummer +45 42408562.

Tiltrædelse: Efter aftale

Arbejdslokation: P. Hiort-Lorenzens Vej 2A, 3rd floor, 8200 Aarhus C

Omfang: Fuldtid

Om Fellowmind

I Fellowmind er vi en kreativ og digitalt orienteret next-gen IT-virksomhed. Vi er en af Europas førende platforme for Microsoft-relaterede ydelser, hvor vores mål er at skabe meningsfulde forbindelser. Fra optimeret drift til moderne arbejde, fra sikkerhed og infrastruktur i skyen til datanalyse og kunstig intelligens.

For os er teknologi en løftestang til at styrke menneskelige relationer og sætte dem i centrum for den digitale fremtid. Vi tror på, at det handler om at få digitale interaktioner til at være mere menneskelige, intuitive og personlige, og at mennesker – takket være automatisering – kan bruge mindre tid på at arbejde med gentagne og manuelle opgaver, så de i stedet kan bruge digital teknologi til at skabe tid og rum til at have mere værdifulde og meningsfulde relationer.

Vi er repræsenteret i seks lande, herunder Danmark, Holland, Sverige, Finland, Tyskland og Polen og beskæftiger over 1.600 medarbejdere.